Gå til hovedindhold

Kostpolitik

Engesvang Børnehus' kostpolitik

Madpyramide

Kostpolitik

Engesvang Børnehus har fuld kostordning og i den forbindelse har vi udarbejdet en kostpolitik.

Kostpolitikken danner rammen for vores kostordning. Indholdet af kostordningen lever op til de anbefalinger, som fødevarestyrelsen kommer med. Derudover har vi i samarbejde med forældrebestyrelsen valgt at arbejde ud fra et sølvmærke i økologi. Det betyder, at 60-90% af maden er økologisk.

Kostpolitikken skal sikre et godt samarbejde mellem forældre og institution om at skabe
gode kostvaner for børnene. Gode kostvaner er en forudsætning for:


Fællesskab - udvikling - trivsel (og et godt helbred).

Kostpolitik handler om mere

Kostpolitik handler også om at skabe rolige og harmoniske rammer for måltidet, og at mad,
på samme måde som andet, behandles respektfuldt og ordentligt.
Kostpolitikken handler desuden om, at kost løbende sættes på dagsordenen, med
udgangspunkt i dagligdagen.
Det er vigtigt, at I, som forældre, giver os besked, hvis der er særlige forhold relateret
til kost ift. jeres barn.

 

Morgenmad

I Engesvang Børnehus serverer vi morgenmad bestående af havregryn og cornflakes.
Morgenmaden serveres fra åbningstid og frem til kl. 7.30.

Søde sager og særlige lejligheder

I Danmark har vi tradition for, at højtider og særlige lejligheder fejres med blandt andet
kage og slik. I børnehaven/vuggestuen er vi ikke fanatiske og ønsker friheden til at kunne dele lidt slik
ud ved særlige lejligheder som fx jul, fastelavn mv.

Til gengæld vil vi gerne takke nej tak til, at I, forældre sender slik og kage med børnene i børnehave, idet det hurtigt kan blive rigtig meget sødt i løbet af fx december måned. På den måde kan vi bedst holde børnenes blodsukker i balance og sikre et godt og roligt aktivitetsniveau :)

Kostordning

I vuggestuen og børnehaven har vi en kostordning, hvilket betyder at vi sørger for at dit
barn får tilbudt mad 3 gange om dagen.


Formiddagsmad:
Hver formiddag omkring kl. 9 får børnene mulighed for en snack. Det vil typisk være noget
brød og frugt eller grønt, som serveres på stuerne.


Frokost:
Frokosten varierer mellem en varm ret med tilbehør og rugbrød med pålæg.


Eftermiddag:
Omkring kl. 14 vil der igen være et tilbud om at få en snack i form af frugt og lidt brød.
Der vil hver uge hænge en mere uddybende madplan på væggen ved køkkenet.

Fødselsdag

Børnene må gerne dele lidt ud, som de har haft med hjemmefra, men vi opfordrer til, at
man tænker på, at det gerne må læne sig op ad kostpolitikken.